Har du nogensinde tænkt over hvilken slags musik du hører og hvornår?

Jeg elsker at høre næsten alle slags musik, men alt til sin tid. 
I den seneste tid har jeg prøvet at lægge mærke til hvilken slags musik der fungere bedst for mig, når jeg laver mad eller spiser.
På nuværende tidspunkt er jeg kommet til den konklusion, at når jeg laver mad, ja så vil jeg helst høre noget pop, med en god rytme. Det skal være let at synge med på, men det skal også være noget jeg kan relatere mig til, det vil sige at det skal være noget der rører noget i mit hjerte, på den ene eller anden måde.

Når jeg bager brød og boller skal der helst være lidt mere rock eller tekno over musikken. Så bliver dejen i hvert fald æltet godt igennem. Men når det er kager eller andet der skal pusles lidt om, så skal det helst være en god stak ballader der rammer min øresnegl. Der er jo ikke noget der er hyggeligere end Kenny Rogers´ ”Have I told you lately that I love you” i øret, når kagen skal pyntes eller småkagerne formes.
Når vi spiser hjemme hos os, ja så står den for det meste på instrumental musik, og her høre vi alt, lige fra Mozart og Beethoven til Richard Clayderman eller forskellige filmtemaer. Her er det mest mine unger der vælger, og den slags musik kan de rigtig godt lide. Når ungerne ikke lige har lyst til den slags musik, er det ofte radioen der kører i baggrunden.

Jeg har spurgt rigtig mange af mine venner og bekendte om, hvad de godt kan lide at høre når de laver en nem aftensmad. Og her er absolut ikke noget mønster! Der er meget stor forskel på hvad der bliver hørt i de danske hjem, når der skal laves mad og spises. Den eneste tendens jeg umiddelbart kan få øje på, er at når maden skal spises, så vil de fleste helst høre noget lidt mere stille musik, frem for metal og tekno, og ved en væsentlig lavere lydstyrke.

nem aftensmad og musikDer er dog en voksende gruppe af danskere der får fjernsyn i køkkenet, i disse hjem er det ikke så ofte at man lytter til musik, når der laves mad eller spises. Efter min mening er det bekymrende, da man kan få stor glæde af at lytte til musik.
Så hvis du ikke har fundet ”din” musik endnu, så er det bare med at prøve dig frem, det gør madlavningen meget sjovere. Og hvis du har børn som mig, som ikke altid gider at være med til at lave mad, så kan det være en god ide at benytte din telefon,mp3 eller iPod og så et par hørebøffer. Så får du lige lavet lidt ”dig selv tid”.

Det kan godt være at familien protestere lidt i starten, men når de ser hvor glad du ser ud når du laver mad, og hvor sjove bevægelser man ind i mellem får lavet, så acceptere de hurtigt at det er sådan det er.

Så bare se at komme ud og dans og syng dig igennem madlavningen.